Lars Bøgeholt Pedersen
Lars Bøgeholt Pedersen

Debuterede i 2011 med science fiction-fortællingen "Exit Jorden" .

Siden er det blevet til mere end 20 bøger inden for gys og realisme - senest bd. 8 i serien" FC Fodboldvenner" og novellen" Kunsten at kysse". Lars har tidligere siddet på den anden side af bordet som redaktør/redaktionschef på hhv. Gyldendal og Politikens Forlag, men lever i dag som oversætter, konsulent og foredragsholder sideløbende med sin forfattergerning.

På dette års forfatterhold vil der blive lagt væk på idé- og plotudvikling, genrevalg og dialoger. Hvad betyder genrevalget for historien og har det betydning for, hvordan den skal fortælles? Der arbejdes med den litterære værktøjskasse, hvor vi blandt andet kigger på stilistiske virkemidler, karakter-opbygning og bevidste benspænd. Formålet er at give såvel øvede som nye forfattere in spe muligheden for at få afprøvet og få indblik i fortællingens forskelligartede univers. Der skal gives og modtages kritik af egne og andres tekster og det hele sker i et trygt miljø med respekt for evner og ambitioner.